Hop til hovedindholdet

Frie Skolers Lærerforening logo

MENTORUDDANNELSEN: Tag godt imod skolens nye lærere


Dato og tid

Mandag d. 10. oktober 2022 kl. 09:30 til onsdag d. 23. november 2022 kl. 16:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 25. september 2022 kl. 23:30

Sted

Hornstrup Kursuscenter, Kirkebyvej 33, 7100 Vejle Hornstrup Kursuscenter
Kirkebyvej 33
7100 Vejle

MENTORUDDANNELSEN: Tag godt imod skolens nye lærere


Hvordan tager vi bedst muligt imod nye lærere på skolen? Hvordan modvirker vi praksischok og fremmer faglig udvikling og identitet?



På mentoruddannelsen lærer du at gennemføre observationer og mentorsamtaler med nyuddannede lærere - og udvikler samtidig et analytisk blik på din egen praksis.

Sammen med VIA University College har Frie Skolers Lærerforening udviklet en mentoruddannelse, som har det dobbelte formål

  • at give de nye lærere en god start på lærerlivet, så de bliver i faget;
  • at bidrage til professionalisering af skolernes mentorer, så de har kendskab til nye læreres behov og har kompetencer til at understøtte de nye læreres undervisningskvalitet og deres arbejde med eleverne.

Kurset er tilrettelagt i en kombination af teori om mentoring af nyuddannede og praktiske øvelser, der vil give mulighed for at koble teori og praksis. Der vil blive lagt vægt på kommunikationsviden og -færdigheder, undersøgende tilgange og refleksion over praksiserfaringer.

Mellem de to kususgange er der en hjemmeopgave, hvor du praktiserer mentoring på egen skole. Forvent at du skal afsætte omkring tre timer til denne opgave. 

Kursets varighed: 2 x 2 dage. 10.-11. oktober 2022 og den 22.-23. november 2022

Indhold

Hele uddannelsen bygger på kommunikationsviden og -færdigheder  samt en undersøgende tilgang til rollen og opgaven som mentor.

Dag 1

  • Mentorroller, egne erfaringer med mentoring, forforståelse af, hvad en god mentor er, og hvad god undervisning er?
  • Hvem er den nye lærer, og hvad kommer hun/han med?
  • Viden om mentorforløb og introduktionsprogrammer generelt

Dag 2

  • Hvorfor og hvordan observere, herunder didaktisk refleksion.
  • Opstart, rammer og struktur, formaliteter for mentoring på skoler. Start på formulering til funktionsbeskrivelser for mentors opgave på den konkrete skole.
  • Gruppementoring – muligheder og begrænsninger.

Break, hvor der indhøstes erfaring til videre bearbejdning gennem øvelse og aktioner i praksis - afsæt minimum tre timer til denne hjemmeopgave.

Dag 3

  • Refleksion over praksiserfaringer med mentoring, herunder hvordan mentor understøtter nye lærere i at reflektere
  • Værdier, holdninger, forforståelser. Hvad er god undervisning, god klasseledelse, god didaktisk kompetence m.v.?

Dag 4

  • Relationer og positioner/magtforhold
  • Erfaringer med opstart herunder formulering af funktionsbeskrivelse
Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Underviser på kurset
Kurset ledes af Lisbeth Lunde Frederiksen, som er forskningsleder ved VIA-UC. Lisbeth Lunde Frederiksen har i mange år arbejdet med mentoring også i både en dansk og en international kontekst.

Kurset følges af et forskerteam fra VIA-UC, da kurset samtidig er en del af et forskningsprojekt.

Pris og praktiske oplysninger
Uddannelsen foregår på Hornstrup Kursuscenter den 10-11. oktober 2022 og den 22.-23. november 2022. Prisen inkluderer undervisning, ophold, overnatning og fuld forplejning. Du og din skole kan søge Den Statslige Kompetencefond om dækning af uddannelsesgebyret.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Frie Skolers Lærerforening
Tlf: +45 87469110
tilmelding@fsl.dk

Kontaktinformation til arrangør

Frie Skolers Lærerforening
Tlf: +45 87469110
tilmelding@fsl.dk