Hop til hovedindholdet

Frie Skolers Lærerforening logo

TR/AMR/TR-sup. møde - oktober 2022


Dato og tid

Tirsdag d. 11. oktober 2022 kl. 15:00 til 20:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 4. oktober 2022 kl. 22:00

Sted

Klank Efterskole, Skolevej 70, 8464 Galten Klank Efterskole
Skolevej 70
8464 Galten

TR/AMR/TR-sup. møde - oktober 2022


Når relationer går skævt og konflikter opstår blandt kollegaer

Frie Skolers Lærerforening og kreds 2 inviterer tillidsrepræsentanter, TR-suppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter i kredsen til faglig opdatering og netværksmøde.

 

Når relationer går skævt og konflikter opstår blandt kollegaer.

Ingen arbejdsplads kan helt undgå konflikter eller at relationer udfordres – heller ikke på de frie skoler. Konflikter kan opstå mellem enkelte kollegaer, i et team, mellem personalegrupper eller i medlemsgruppen.

På dette arrangement får du redskaber til at kunne opdage og analysere konflikter blandt kollegaer. Vi arbejder med tillidsrepræsentantens og arbejdsmiljørepræsentantens særlige roller og hvordan du kan arbejde, når de kollegiale relationer og samarbejdet bliver udfordret på din arbejdsplads. Til arrangementet vil også dine egne reaktionsmønstre, dine sympatier og antipatier indgå i dialogen.

Undervisere: Bolette Bom og Simon Astrup

  

Netværksmøder

De fremmødte tillidsrepræsentanter får mulighed for at drøfte relevante emner fra hverdagen i mindre grupper – opdelt efter skoleform og/eller geografi.

Man kan her hente inspiration og sparring fra andre tillidsrepræsentanter, der står i samme, lignende eller helt andre situationer. Rummet er præget af fortrolighed, så hvad man bringer ind, kommer ikke ud igen.

Økonomi

Det er en god idé at have udprintet, udfyldt og underskrevet en kørselsblanket (findes på hjemmesiden under ”økonomi”) inden ankomst. Denne afleveres til Pernille, hvorefter pengene udbetales af sekretariatet.

Vi opfordrer jer til at køre sammen, så giv gerne dit samtykke ved tilmelding, så vi kan sende en deltagerliste ud efter sidste tilmeldingsfrist.

 

Fri til deltagelse

Dette møde er faglig opdatering, hvorfor tillidsrepræsentanterne bør have mulighed for at kunne deltage i mødet, enten ved skemaomlægning eller brug af en timepulje. Frie Skolers Lærerforening dækker ikke vikar, men betaler for deltagernes transport.

 

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til programmet eller andet. Skriv til Rikke på rikke.friis@fsl.dk eller ring på tlf. 27208737.

   

Mange hilsner

Kredsbestyrelsen i kreds 2

Frie Skolers Lærerforening

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Frie Skolers Lærerforening
Kreds 2 i Frie Skolers Lærerforening

Tlf: +45 27 20 87 37
rikke.friis@fsl.dk

Kontaktinformation til arrangør

Frie Skolers Lærerforening
Kreds 2 i Frie Skolers Lærerforening

Tlf: +45 27 20 87 37
rikke.friis@fsl.dk