Hop til hovedindholdet

Frie Skolers Lærerforening logo

Flygtningebørn og -unge på de frie skoler


Dato og tid

Tirsdag d. 31. maj 2016 kl. 10:00 til 14:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 27. maj 2016 kl. 23:55

Sted

Hornstrup Kursuscenter, Kirkebyvej 33, 7100 Vejle Hornstrup Kursuscenter
Kirkebyvej 33
7100 Vejle

Flygtningebørn og -unge på de frie skoler


Arrangementsbeskrivelse


Fotograf er Mikkel Østergaard

En temadag for medarbejdere på de frie skoler
De frie skoler og deres ansatte skal rustes til at tage sig af de nye grupper af elever, som forventes at komme inden længe.

På temadagen, som er gratis, møder du repræsentanter fra flygtningeorganisationer, uddannelsesinstitutioner og andre, som giver kvalificeret sparring på, hvordan det er at møde flygtningebørn og -unge i skolen. Der vil være appetitvækkere på kursustilbud, som understøtter de nødvendige kompetencer hos medarbejderne, således at skolerne er rustede til at varetage arbejdet med flygtningebørnene.

Temadagen rummer kort sagt alt det, der er vigtigt, for at komme i gang med at tage imod de nytilkomne børn og unge.

Baggrund:
Blandt de mange flygtninge, som kommer til landet, findes der en del børn i den undervisningspligtige alder. Det medfører et behov for at ruste skolerne og dermed lærerne til at modtage elever med en særlig baggrund. Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening (FSL) ønsker at handle proaktivt, således at skolerne er klar allerede i det kommende skoleår.

 
Program 
10:00-10:15
Velkomst og præsentation af bagrunden for denne dag
v. Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening &
Monica Lendal Jørgensen, næstformand i Frie Skolers Lærerforening

10:15-10:45
Dansk Flygtningehjælp - om reaktioner på vold, krig og PTSD og de udfordringer, det kaster af sig. v. Mette Blauenfeldt, Sektionschef i Dansk Flygtningehjælp

10:45-11:00
Pause

11:00-11:45
Dansk Røde Kors - Hvordan kan man arbejde pædagogisk med at håndtere flygtningebørns reaktioner i klasseværelset? 
Joyful Play et konkret pædagogisk redskab. v. Birthe Rolighed og Cathrine Schmidt Walker fra Røde Kors asylcenter i Jelling

11:45-12:15
Dansk som andetsprog v. Jens Hvis (Forstander) og Maj Blazejewicz (Lærer) fra Galtrup Efterskole

12:15-13:00
Frokost

13:00-14:00
Workshops opdelt efter skoleform, hvor rammerne beskrives. v. konsulenterne fra de respektive skoleformer

Arrangører
Frie Skolers Lærerforening
Efterskoleforeningen
Dansk Friskoleforening
Danmarks Privatskoleforening
Foreningen af Kristne Friskoler

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >