Indlæser
Efterskoletræf 2024
Dato og tid
Torsdag d. 14. november 2024 kl. 14:30 til fredag d. 15. november 2024 kl. 12:00
Tilmeldingsfrist
Fredag d. 27. september 2024 kl. 23:55
Sted
Hornstrup Kursuscenter,
Kirkebyvej 33,
7100 Vejle
Hornstrup Kursuscenter
Kirkebyvej 33
7100 Vejle
Efterskoletræf 2024
Arrangementsbeskrivelse
Du inviteres hermed til efterskolelærertræf 2024.
Et par inspirerende dage med input og erfaringsudveksling med særlig relevans for efterskolelærere.
Der vil være forskellige oplæg, og vi vil blive forkælet med lækker mad og god service.
Der er således lagt op til et hyggeligt døgn i selskab med kolleger fra andre af landets efterskoler.
Det der passer på os
Torsdag eftermiddag kommer konsulent Jacob Teglgaard fra Frie Skolers Lærerforenings og holder et oplæg om det, der passer på os. Som efterskolelærer er alle årets dage og alle døgnets timer potentielle arbejdstimer. Det kan være en udfordring at skabe balance mellem privatliv og arbejdsliv.
10. klasse er igen i fare
Denne gang har vores undervisningsminister puttet den i en gryde sammen med bl.a. HF, HHX og HTX. Retten småkoger og skal efter sigende blive til en ny ungdomsuddannelse inden jul. Hvis vi vil bevare 10. klasse som et alsidigt tilbud må vi alle finde ud af hvad vi hver især kan gøre. Efter et oplæg fra næstformand Rikke Josiasen om den aktuelle status på 10. klasse, vil vi sammen drøfte hvilke muligheder vi har. Hvilke tanker har I på skolerne for at bevare 10. klasse? Gør I allerede noget andre kan have glæde af? Hvilke initiativer kunne vi/I sætte i værk?
Ønsker fra Højskolesangbogen
Deltagerne ønsker og begrunder en sang fra Højskolesangbogen. Lene Henriksen, der er tidligere efterskolelærer, spiller til.
Erfaringsudveksling og dilemmaspil
Vi har brug for at udveksle erfaringer mellem skolerne. Hvilke løsninger har vi?
Hele programmet:
Torsdag d. 14. november
14.30 Ankomst, kaffe og indkvartering
15.00 Velkomst og sang
15.10 - 17.30 ”Det der passer på os” ved konsulent Jacob Teglgaard fra sekretariatet
17.45 - 18.45 ”Erfaringsudveksling i grupper”
19.00 Middag
20.15 – 21.00 ”Ønsker fra Højskolesangbogen” ved Lene Henriksen. Deltagerne ønsker og begrunder.
Socialt samvær
Fredag d. 15. november
8.00 Morgenmad og check-ud af værelse
9.00 ”10. klasse under pres” ved Rikke Josiasen, næstformand i Frie Skolers Lærerforening
10.30 Dilemmaspil - udfordringer på efterskolen
11.30 Afrunding og vigtig feedback
12.00 Frokost – derefter afrejse
Det er gratis at deltage i arrangementet, men du skal betale 400 kr. som depositum ved tilmeldingen. Depositum tilbagebetales efter kurset.
Man indkvarteres på enkeltværelser.
Udgifter til transport samt eventuelle ekstra drikkevarer dækker man selv.
Mange hilsner og vel mødt fra udvalget ved:
Hans Henrik Bruun Vium (Lyngs Idrætsefterskole)
Randi Nielsen Søgaard (Flemming Efterskole)
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Kontaktinformation til arrangør
Repræsentant for hovedbestyrelsen Finn Trond Hansen
Tlf: +45 2576 9050
fiha@fsl.dk
Kontaktinformation til arrangør
Repræsentant for hovedbestyrelsen Finn Trond Hansen
Tlf: +45 2576 9050
fiha@fsl.dk