Hop til hovedindholdet

Frie Skolers Lærerforening logo

Cooperative Learning 2


Dato og tid

Mandag d. 22. januar 2018 kl. 10:00 til tirsdag d. 23. januar 2018 kl. 15:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 11. januar 2018 kl. 10:00

Sted

Hornstrup Kursuscenter, Kirkebyvej 33, 7100 Vejle Hornstrup Kursuscenter
Kirkebyvej 33
7100 Vejle

Cooperative Learning 2


Arrangementsbeskrivelse

Få (endnu) mere styr på CL
Dette kursus er for dig, der allerede har en del erfaring med Cooperative Learning. Kurset bygger videre på teorien fra Cooperative Learning 1 og tilbyder en endnu mere praktisk tilgang til implementeringen af det i undervisningen. Det betyder, at du får masser af viden og øvelse i de forskellige cooperative learning-strukturer.

Hvem kan deltage på kurset?
Kurset er for lærere i grundskolen, både indskoling, mellemtrin og udskoling. Desuden kræver det tidligere erfaring med cooperative learning, som kan tilegnes på kurset Cooperative Learning 1.

Du arbejder med din egen undervisning
I modsætning til det mere basisorienterede Cooperative Learning 1 vil dette kursus beskæftige sig langt mere med implementeringen i praksis. Det betyder, at du får arbejdet med både eksempler og øvelser i at kombinere indhold og strukturer og at stille opgaver på en sådan måde, at du styrker elevernes tænkning. Du lærer at lægge strukturerne ind i dine lektioner og forløb, så de bedst muligt bidrager til den faglige progression og til at nå de faglige mål, du har sat for klassen.

Det lærer du på kurset

  • Lektionsplanlægning med cooperative learning
  • At bruge strukturer i undervisningens forskellige faser
  • At opbygge stærk faglighed i strukturerne gennem gode opgaver og spørgsmål samt anvendelse af taksonomier mv.
  • At bruge stopstrukturer i forbindelse med længere oplæg, film og foredrag
  • At bruge strukturer til gruppe- og projektfremlæggelser
  • At udvælge forskellige strukturer til de forskellige faglige materialer og opgaver
  • Hvordan du kan arbejde videre med cooperative learning både alene eller med en kollega, så du/I kan tage ansvar for CL-udviklingen på din skole.

Mød din underviser
Jette Stenlev er grundlæggeren af Cooperative Learning DK, der underviser i cooperative learning på tværs af danske institutioner – og som i øvrigt er de eneste i Danmark, der har licens til at undervise i Kagans Cooperative Learning. Det betyder, at Cooperative Learning DK har en enorm erfaring i at tilpasse undervisningen til mange forskellige undervisningsbehov og -situationer. Jette brænder for at vise, hvor meget cooperative learning kan gavne den enkelte undervisers egen praksis.





Betingelser:
Oplysning om medlemskab fremgår af fakturaen.
Når du tilmelder dig et FSL Lærerkursus, kan du afmelde dig kurset indtil 6 uger før afholdelsen, herefter refunderes kursusbetalingen ikke.
Ugen før kurset sender Frie Skolers Lærerforening deltagerlister med navne og mailadresser samt praktiske informationer vedr. kurset til de tilmeldte, således at man kan koordinere evt. samkørsel.


Bemærk at overnatning og fuld forplejning er inkluderet i kursusprisen. 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >