Indlæser
Konflikthåndtering – Sådan tackler du udadreagerende elever
Dato og tid
Mandag d. 19. marts 2018 kl. 10:00 til tirsdag d. 20. marts 2018 kl. 15:00
Tilmeldingsfrist
Torsdag d. 1. marts 2018 kl. 10:00
Sted
Hornstrup Kursuscenter,
Kirkebyvej 33,
7100 Vejle
Hornstrup Kursuscenter
Kirkebyvej 33
7100 Vejle
Konflikthåndtering – Sådan tackler du udadreagerende elever
Arrangementsbeskrivelse
På dette kursus lærer du at forstå udfordrende adfærd, og hvordan du forebygger og håndterer de konflikter, der kan opstå omkring dem. Både over for særlige elever, almene elever og dig selv.
Hvorfor skal du deltage?
Kurset giver dig et indgående kendskab til forskellige typer af udfordrende adfærd, og hvordan de påvirker os. Du får en bred vifte af strategier og værktøjer til at håndtere, forebygge og løse konflikter og udfordringer med og mellem eleverne.
Hvem kan deltage på kurset?
Kurset er for alle lærere i grundskolen, både indskoling, mellemtrinnet og udskoling, der ønsker at blive bedre til at forebygge, håndtere og bearbejde konflikter i deres daglige arbejde med børn.
Bliv ekspert i konflikter – og alt hvad der ligger bag
Børn har ikke en udfordrende adfærd med vilje – der er noget andet end deres vilje på spil. På kurset lærer du at forstå de bagvedliggende faktorer ved konflikter og udadreagerende børn, og du bliver rustet til at håndtere dem. Du lærer at tilgå en konflikt på en ikke-konfronterende måde, så du minimerer risikoen for at situationen eskalerer. Du bliver desuden klogere på stress, da stress er en ofte forekommende faktor bag udfordrende adfærd. Du kommer til at arbejde med hvad stress er, og hvordan det påvirker mennesker og de situationer, de befinder sig i. Du vil også få indsigt i forskellige stresshåndteringsstrategier for både børn, unge og personale.
Det får du på kurset:
- Indsigt i årsager og forklaringer på udfordrende adfærd
- Forskellige tilgange til konfliktløsning – både før, under og efter konflikten opstår
- Analyseredskabet ”isbjerg-metaforen”
- En dybere forståelse af stress, og hvordan det påvirker situationer
- Forskellige strategier til stresshåndtering
- Redskaber til håndtering af udfordrende adfærd, heriblandt low arousal, coping og mindfulness.
- En ny gennemslagskraft i konfliktfyldte situationer – både professionelt og privat.
Mød din underviser
Kurset i konflikthåndtering varetages af Døgn- og aflastningsinstitutionen Heimdal, som er en del af Center for Specialpædagogiske Børnetilbud i Aarhus Kommune. Heimdal yder pædagogisk støtte for unge med ASF og ADHD og arbejder målrettet med at skabe trygge og udviklende rammer ud fra et pædagogisk perspektiv. Det betyder, at de ansatte på Heimdal ikke alene ved, hvordan konflikter skal håndteres, men også, hvordan de skal forstås og forebygges – og det kommer du også til!
Betingelser:
Oplysning om medlemskab fremgår af fakturaen.
Når du tilmelder dig et FSL Lærerkursus, kan du afmelde dig kurset indtil 6 uger før afholdelsen, herefter refunderes kursusbetalingen ikke.
Ugen før kurset sender Frie Skolers Lærerforening deltagerlister med navne og mailadresser samt praktiske informationer vedr. kurset til de tilmeldte, således at man kan koordinere evt. samkørsel.
Bemærk at overnatning og fuld forplejning er inkluderet i kursusprisen.
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >