Hop til hovedindholdet

Frie Skolers Lærerforening logo

Sammen tager vi hul på fremtiden – i undervisningen


Dato og tid

Torsdag d. 23. november 2017 kl. 09:30 til fredag d. 24. november 2017 kl. 13:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 22. september 2017 kl. 23:55

Sted

Hornstrup Kursuscenter, Kirkebyvej 33, 7100 Vejle Hornstrup Kursuscenter
Kirkebyvej 33
7100 Vejle

Sammen tager vi hul på fremtiden – i undervisningen


Arrangementsbeskrivelse

Kom med på Frie Skolers Lærerforenings (FSL) internatkursus. Kurset er gratis for medlemmer, og pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.

I år retter vi blikket mod nye idéer til undervisningen og mod tanker og trends, som får betydning for fremtidens lærer.

Vi får blandt andre besøg af Svend Erik Schmidt fra TV-2’s ”Plan B” og ”Skolen – verdensklasse på 100 dage”. Svend Erik Schmidt, som er bogaktuel med ”Den karismatiske underviser”, deler ud af sin erfaring med pædagogisk udviklingsarbejde og retter blikket mod de redskaber, som fremtidens lærer må beherske.

Workshops
Derudover kommer du med til fire workshops, som bygger videre på det bedste fra FSL’s minikurser.   

  • Grafisk facilitering
    Gør din undervisning mere levende med enkle tegneteknikker og grafik. Du kan fremstille produkter, der inspirerer og tilfører værdi i dit undervisningslokale. Vi laver grafiske instruktioner, dagsordner, undervisningsforløb, læringsstrategier mm, så eleverne får en tydeligere og lettere tilgang til at forstå og følge undervisningen.
  • Den digitale junglebane
    På Den digitale junglebane lærer du at bruge en ny og spændende cocktail af leg og it til at introducere nye pædagogiske og faglige emner. Du sparer forberedelsestid, eleverne bliver co-designere på deres egen læring, og undervisningen bliver mere aktiv og legende.
  • Whole Brain
    Whole brain er en tænkning, som tilbyder læreren en helt ny tilgang til elever, gruppesammensætning, arbejdsformer i undervisningen, helhedsorienteret formidling osv.
  • Kodning i undervisningen
    Gør dig klar til at integrere computersprog, programmering og kodning i undervisningen. Lad eleverne lave deres historier om til computerspil, eller lær dem at programmere en interaktiv fortælling og meget mere.

Faglighed, fællesskab og underholdning
Medlemskurset en fantastisk mulighed for at møde kolleger fra andre frie skoler.

Der er underholdning om aftenen, god mad og små pauser, hvor du kan nyde fællesskabet, dele erfaringer og komme beriget hjem fra kurset.

Efter medlemskurset vil du være fyldt med inspiration til undervisningen og klar til tage fat i noget af det, som kan skabe fornyelse i hverdagen.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >