Hop til hovedindholdet

Frie Skolers Lærerforening logo

Få styr på det timeløse fag 'uddannelse og job'

Vis lignende arrangementer


Dato og tid

Tirsdag d. 21. november 2017 kl. 16:30 til 19:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 15. november 2017 kl. 23:00

Sted

Ollerup Efterskole, Svendborgvej 10, 5762 Vester Skerninge Ollerup Efterskole
Svendborgvej 10
5762 Vester Skerninge

Få styr på det timeløse fag 'uddannelse og job'

Vis lignende arrangementer


Arrangementsbeskrivelse

Lær, hvordan du vejleder, inddrager og engagerer eleverne i deres uddannelsesvalg.

Bliv en inspirerende vejleder
Dette minikursus giver dig de karrierelæringsværktøjer, du skal bruge for at undervise i faget ’Uddannelse og job’. Du introduceres for karrierelæringsperspektivet og bliver rustet til at varetage din UU-opgave på spændende, inspirerende og ikke mindst professionel vis.

Hvem kan deltage på minikurset?
Kurset er for lærere på alle klassetrin. Karrierelæringsperspektivet og faget ’Uddannelse og job’ kan ses som et tværfagligt perspektiv i hele fagrækken 0.-9. klasse.

Skab motivation og refleksion med din undervisning
På dette minikursus i undervisning til faget ’Uddannelse og job’ lærer du, hvordan du tilrettelægger din undervisning, så eleverne motiveres i stedet for at blive belært. Som ordet antyder, handler karrierelæringsperspektivet om læring frem for valg. Det betyder, at eleven i højere grad skal arbejde med en forståelse af sig selv, sine erfaringer og bevægelse i uddannelsessystemet. Med karrierelæringsperspektivet som en del af din undervisning giver du eleverne et mere reflekteret grundlag at træffe deres karrierevalg på. Kurset blander teori og praksis og har et stort fokus på at aktivere værktøjerne i din hverdag. Derfor afslutter du også kurset med at tilrettelægge dit eget lille tværfaglige forløb, som kan implementeres i din undervisning med det samme.

Det lærer du på minikurset:
- Grundlæggende teoretisk introduktion til karrierelæringsperspektivet
- Hvordan du omsætter teorien til praksis
- At implementere karrierelæringsbegrebet i din undervisning uden at fjerne det faglige fokus
- Viden og værktøjer til undervisning i faget ’Uddannelse og job’
- Inspiration til inddragelse af både forældre og virksomheder
- At tilrettelægge dit eget tværfaglige uddannelse og joblæringsforløb.

Mød din underviser

Mette Nors har over 12 års erfaring i undervisning på flere niveauer inden for lederudvikling og innovations- og samskabelsesprocesser. Derudover har hun pædagogiske diplomuddannelser i ledelse af innovationsprocesser, vejledning, coaching og ledelse af organisatoriske forandringsprocesser.  Mette har mange års erfaring fra skoleledelse i flere kommuner, og var desuden idéskaber, projektleder og udviklingskonsulent på det succesfulde kommunale ”Projekt Samspil”. Til daglig er Mette ansat som konsulent i Dafolo, hvor hun arbejder med implementering af læringsfællesskaber på danske skoler.

Netop forholdet mellem uddannelse og erhverv er en af Mettes helt store faglige interesser.



Minikurserne er gratis for medlemmer af Frie Skolers Lærerforening

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >