Hop til hovedindholdet

Frie Skolers Lærerforening logo

Få tjek på din arbejdstid (Slagelse)

Vis lignende arrangementer


Dato og tid

Tirsdag d. 5. marts 2019 kl. 16:30 til 19:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 4. marts 2019 kl. 23:55

Sted

Vilcon Hotel og Konference, Lorupvej 44, 4200 Slagelse Vilcon Hotel og Konference
Lorupvej 44
4200 Slagelse

Få tjek på din arbejdstid (Slagelse)

Vis lignende arrangementer


Arrangementsbeskrivelse

Hvor mange timer arbejder du? Har du overtid til gode? Hvordan skal skolen opgøre din arbejdstid? Har du overhovedet krav på at få en opgørelse af din arbejdstid? Mange medlemmer kender ikke svarene på fire så væsentlige spørgsmål om deres arbejdsliv. 

Men nu kan du få svarene. Tag med på dette medlemsarrangement og få styr på arbejdstidsreglerne én gang for alle. Du har samtidig mulighed for at få tjekket din egen arbejdstid. Vi hjælper dig også med, hvad du skal gøre, hvis du ikke har fået en opgørelse af din arbejdstid.

Tag meget gerne dine kolleger med, så I er flere om at høre det samme. 
Arrangementet slutter med uformelle drøftelser over en middag.    

Tag med og få svar på følgende spørgsmål:

  • Hvordan kan din arbejdstid indrettes ifølge reglerne?
  • Hvad betyder skolens måde at indrette arbejdstiden på for dig?
  • Hvilke krav skal skolen leve op til, når den opgør din arbejdstid?
  • Hvordan kan du bruge din arbejdstidsopgørelse og opgaveoversigt i dialogen med din leder?
  • Hvad skal du selv gøre for at få betaling for overtid?

Tidligere deltagere anbefaler arrangementet
Arrangementet blev i sensommeren afholdt tre gange i Midtjylland, hvor over 90 procent af deltagerne evaluerede det som 'Rigtig godt'. Casper Holm Christensen fra Balle Musik- og Idrætsefterskole sagde:

”Det var super godt og informativt, og jeg er blevet meget klogere på arbejdstidsreglerne. Jeg har aldrig helt forstået alt det der med opgaveoversigt og arbejdstidsopgørelse”.

Få tjekket din egen arbejdstid
Når du deltager, har du samtidig mulighed for at få tjekket din seneste arbejdstidsopgørelse af en konsulent. Konsulenten kan også give dig sparring omkring din opgaveoversigt.  

For at få gennemgået din arbejdstid skal du senest to uger før arrangementet sende nedenstående til arbejdstid@fsl.dk

  • din arbejdstidsopgørelse for skoleåret 2017/18   
  • og gerne din opgaveoversigt for 2017/18 og 2018/19 

Bemærk, at der kan være personfølsomme data på dokumenterne. Du bør derfor som minimum overstrege dit cpr-nummer, inden du sender til os.

Program

  • 16.30-16.40: Velkomst v/formand/næstformand, herunder politisk oplæg: Hvorfor er det så vigtigt at have fokus på opgørelsen af arbejdstid
  • 16.40-17.10: De formelle krav til en opgørelse af arbejdstiden v/konsulent
  • 17.10-17.30: Hvordan kan du bruge opgørelsen og opgaveoversigten? v/konsulent
  • 17.30-18.50: Gennemgang af din arbejdstidsopgørelse, hvad kan vi sige om den + mulighed for sparring omkring den udleverede opgaveoversigt for indeværende skoleår
  • 18.50-19.00: Afrunding v/formand/næstformand
  • 19.00: Middag

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >