Indlæser
Medlemsarrangement med Özlem Cekic i kreds 2
Dato og tid
Mandag d. 8. april 2019 kl. 16:30 til 20:00
Tilmeldingsfrist
Mandag d. 1. april 2019 kl. 22:00
Sted
Aarhus Efterskole,
Brunbakkevej 21,
8270 Højbjerg
Aarhus Efterskole
Brunbakkevej 21
8270 Højbjerg
Medlemsarrangement med Özlem Cekic i kreds 2
Arrangementsbeskrivelse
Program
Kl. 16.30 Velkommen m. kaffe og lidt sødt
Kl. 17.00 Foredrag «Hvorfor hader han dig, mor?» v/ Özlem Cekic
Kl. 18.30 Spisning
Kl. 20.00 Tak for i aften
Om Özlem Cekic
Özlem har i mange år været med til at sætte mange store dagsordener. Først i arbejdet som sygeplejerske i psykiatrien, hvor hun som den første med minoritetsbaggrund blev valgt ind i Dansk Sygeplejeråds bestyrelse, og siden i rollen som folkevalgt politiker på Christiansborg, hvor hun især er kendt for at stå fast ved grundlæggende principper og værdier – også i modvind. Hendes stemme kan ingen tage fra hende, og Özlem er af den overbevisning, at hun uden for Christiansborgs vægge, nu hvor hun har sagt farvel til partipolitik, kan gøre endnu større forskel for et mere samlet Danmark, hvor alle bliver en del af det demokratiske fællesskab.
Om foredraget
Özlem fortæller om mødet med højreekstremisten, drengene fra Nørrebro, salafisten i Hizb uTahrir Moskeen, præsten fra Indre Mission og mange flere. Fælles for disse er, at de færreste vil snakke med dem, og hvis argumenter mange vælger at overhøre, fordi de er svære at rumme og i nogle tilfælde ligefrem gør ondt at kende til.
Tidligere var Özlem lammet af frygt, når hun f.eks. dagligt modtog hadefulde mails eller da hun systematisk blev chikaneret af en nynazist igennem en længere periode, men så valgte hun en anden strategi, nemlig dialogkaffe. For ifølge Özlem er der ikke noget alternativ til samtale.
Hør i dette foredrag meget mere om møderne, hvor fordommene, frustrationerne og hadet mod jøder, muslimer, danskere og homoseksuelle kommer fra. og hvordan man helt konkret kan bygge bro til mennesker man ikke har et værdipolitisk fælleskab med.
Vi glæder os til at se jer!
Kredsbestyrelsen
Tilmelding senest d. 1. april 2019 på https://www.fsl.dk/kredse/kreds-2/arrangementer-i-kreds-2/
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >