Hop til hovedindholdet

Frie Skolers Lærerforening logo

Temadag om arbejdsmiljø: Væk med stress, op med trivsel

Vis lignende arrangementer


Dato og tid

Mandag d. 25. november 2019 kl. 09:30 til 15:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 2. oktober 2019 kl. 23:55

Sted

Hornstrup Kursuscenter, Kirkebyvej 33, 7100 Vejle Hornstrup Kursuscenter
Kirkebyvej 33
7100 Vejle

Temadag om arbejdsmiljø: Væk med stress, op med trivsel

Vis lignende arrangementer


Arrangementsbeskrivelse

Den seneste arbejdslivsforskning er helt skarp på de faktorer, der har positiv effekt på trivsel, og de seneste anbefalinger fra diverse tænketanke kommer også med konkrete anvisninger, som I kan bruge i jeres forebyggelse af stress på skolen. Vi har fået arbejdsmiljøekspert Thomas Milsted til at give jer den seneste viden på området og konkrete bud på, hvordan I kan arbejde systematisk og målrettet med det.

Temadagen fokuserer på, hvordan I som arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og ledelse sammen kan lægge langsigtede planer, som fører til mere trivsel og bedre arbejdsmiljø. Det handler også om, hvordan I tænker arbejdsmiljø ind i kerneopgaven i fremtidens beslutninger på skolerne.  

Det vil også på dagen blive klart, hvad der ligger i vilkårsrummet og mulighedsrummet. Det vil sige, hvilke påvirkningsmuligheder I har i forhold til de vilkår og rammer, som eksisterer i jeres hverdag.

I får introduktion til brugbare og effektive redskaber, hvor formålet er at klæde jer godt på med den seneste viden på området, konkrete værktøjer og inspiration til, hvad I kan arbejde videre med i arbejdsmiljøorganisationen på jeres skoler i forhold til de problemstillinger, der findes her.

Underviseren
Thomas Milsted har i mere end et årti været en af landets mest benyttede foredragsholdere inden for områderne stress, trivsel og arbejdsglæde. Med mellem 100-200 foredrag om året er han en af de mest rutinerede
foredragsholdere inden for stress, trivsel og forandringer.

Han er skarp og præcis og efterlader tilhørerne med en fornemmelse af, at der er noget at gøre. At det nytter, og at de redskaber, tilhørerne er blevet præsenteret for, er lige til at gå til. Han er tidligere leder af Center for Stress og Trivsel samt Stresstænketanken.

Han har også siddet i en hel del andre tænketanke og skrevet og undervist i arbejdsmiljø i mere end tyve år.  Han har fingeren på pulsen i forhold til den nyeste arbejdslivsforskning og er også den rette til at omsætte det til konkrete arbejdsmiljøindsatser. Desuden er han forfatter til flere bestsellere
om arbejdsliv, stress, trivsel og arbejdsglæde.



Tilmelding

  • Ved tilmeldingen skal du starte med at fjerne fluebenet i ”Deltager og betaler er samme person”, da det er en skolebetaling.
  • Ved betalingsoplysninger skriver du således skolenavnet, att. Sekretærens/lederens navn, skolens e-mail ect.
  • Ved betalingsform vælger du faktura og denne sendes automatisk til skolen efter tilmeldingen.


Praktisk information
Undervisningen starter kl. 10.00 og slutter kl. 15.00. Der serveres morgenkaffe fra kl. 9.30.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >