Hop til hovedindholdet

Frie Skolers Lærerforening logo

Husketeknik: Bliv bedre til at huske og holde fokus (Horsens)

Vis lignende arrangementer


Dato og tid

Torsdag d. 5. marts 2020 kl. 16:30 til 19:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 28. februar 2020 kl. 11:00

Sted

Sct. Ibs Skole, Kildegade 18, 8700 Horsens Sct. Ibs Skole
Kildegade 18
8700 Horsens

Husketeknik: Bliv bedre til at huske og holde fokus (Horsens)

Vis lignende arrangementer


Arrangementsbeskrivelse

Kan du huske alle de nye elevers navne efter første lektion? Har du prøvet at glemme din forberedelse til dagens sidste modul? Bruger du lang tid på at sætte dig ind i nyt stof?

Som lærer har du brug for at kunne huske alt fra navne og beskeder til undervisningsforløb, praktiske gøremål og programmet for lejrturen. På dette minikursus får du konkrete redskaber, som gør dig bedre til at huske, og du får teknikker til at styrke din koncentrationsevne.

Du vil desuden blive i stand til at lære teknikkerne videre til dine elever og dermed styrke deres hukommelse.

Det får du med:             

  • Teknikker som gør dig bedre til at huske f.eks. navne, ansigter, vigtige pointer og passwords.
  • Redskaber til at holde fokus i forskellige situationer
  • Inspiration til at forbedre dine elevers hukommelse

Om underviseren
Ole Larsen er foredragsholder og professionel tryllekunstner med mere end 25 års erfaring i hukommelsestræning.

”Du kan forvente at få dig en morsom og lærerig oplevelse. Du vil få effektive og værdifulde teknikker og værktøjer, som du kan bruge med det samme både privat og i dit arbejde”, siger Ole Larsen

Om kurset
Minikurserne er et gratis tilbud forbeholdt medlemmer af Frie Skolers Lærerforening. Er du ikke medlem, kan du melde dig ind online.

Pris
Deltagelse er gratis, men vi beder om et deltagergebyr på 200 kroner, som refunderes, når mødet er afholdt. Melder du afbud senere end 7 dage før arrangementet, forbeholder vi os retten til at beholde din betaling.

Forplejning
Sandwich, kaffe, te og vand

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >