Hop til hovedindholdet

Frie Skolers Lærerforening logo

Digitale læremidler - få styr på både teknik og didaktik


Dato og tid

Onsdag d. 9. marts 2022 kl. 09:30 til torsdag d. 10. marts 2022 kl. 15:30

Tilmeldingsfrist

Lørdag d. 5. februar 2022 kl. 09:30

Sted

Kolle Kolle, Frederiksborgvej 105, 3500 Værløse Kolle Kolle
Frederiksborgvej 105
3500 Værløse

Digitale læremidler - få styr på både teknik og didaktik


Arrangementsbeskrivelse

Oplever du også, at det digitale fylder stadig mere i din hverdag som underviser? Der er stor politisk opmærksomhed på at udvikle danske elevers digitale kompetencer, og det stiller stadig større krav til lærerne.  

Kurset her har fokus på, hvordan du som lærer kan forholde dig kritisk og didaktisk reflekterende til den digitale virkelighed. Du får redskaber til at vurdere læringsportaler og digitale læremidler og til at lave metodiske refleksioner over brugen af dem. 

Kurset indeholder desuden praktiske øvelser i at anvende it-værktøjer, så du udnytter deres særlige pædagogiske muligheder. Programmet veksler mellem oplæg, videotutorials, gruppearbejde og fælles diskussioner med erfaringsudveksling mellem kursisterne.

Hvad får du ud af at deltage?

  • En personlig (og anonym) kortlægning af dine digitale kompetencer, og hvor du som underviser måske har brug for et løft.
  • Viden om de mest anvendelige og ”hotte” it-værktøjer med udgangspunkt i Skoletubes værktøjskasse.
  • Metoder til bedre udnyttelse af it-værktøjer i din undervisning.
  • Bedre kendskab til Google-generationen, og hvordan du klæder eleverne på til at være informationskompetente.

Hvad får skolen ud af at du deltager?

  • En metodisk tilgang til vurdering og brug af digitale læringsportaler og it-værktøjer i undervisningen
  • En lærer med større digital selvtillid og overblik
  • En lærer der kan løfte både skolens og elevernes digitale kompetencer
  • Et overblik over aktuelle it-værktøjer på markedet

Om underviseren
Kurset ledes af Ken Dolva, friskolelærer, pædagogisk it-vejleder og cand.pæd. i didaktik med særligt henblik på dansk (skrev speciale med titlen "Google-generationen i klasserummet"). Ken Dolva er desuden lærebogsforfatter og han var nomineret til undervisningsmiddelprisen 2016 for læremidlet ”Sammenspil med QR-koder - med links til instruktionsfilm”.

”Du skal deltage på dette kursus, hvis du vil give dig selv og din skole et løft i forhold til de nødvendige digitale kompetencer.” Ken Dolva

Mulighed for støtte
Alle vores Lærerkurser er forhåndsgodkendt som berettigede til støtte fra Den Statslige Kompetencefond. Du kan søge støtte til kursusgebyr og kørsel, men skolen skal medfinansiere med f.eks. dækning af arbejdstid. Sådan søger du om støtte

Betingelser

  • Overnatning og fuld forplejning er inkluderet i kursusprisen.
  • Du kan afmelde dig kurset indtil 6 uger før afholdelsen, herefter refunderes kursusbetalingen ikke.
  • Oplysning om medlemskab fremgår af fakturaen.
  • Kursuslederen modtager en deltagerliste, før kurset afholdes.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >