Hop til hovedindholdet

Frie Skolers Lærerforening logo

Medlems arrangement "Markante Forældre" og formøde til repræsentantskabet


Dato og tid

Onsdag d. 27. oktober 2021 kl. 15:45 til 21:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 25. oktober 2021 kl. 08:00

Sted

Nilles Kro, Hadstenvej 209, 8471 Sabro Nilles Kro
Hadstenvej 209
8471 Sabro

Medlems arrangement "Markante Forældre" og formøde til repræsentantskabet


Arrangementsbeskrivelse

Kære medlem af Frie Skolers Lærerforening, Kreds 2.

I Inviteres hermed til et todelt arrangement onsdag d. 27 oktober kl. 15.45-21.00. Der er mulighed for at tilmelde sig hele arrangementet, eller bare den ene del. Del et og del to adskilles af lidt lækkert mad fra Kroen.

Program

  • Medlemsfordrag, "Markante forældre - handler i kærlighed"
  • Middag
  • Præsentation af kandidater til formands- og næstformandsposten
  • Debat om den skriftlige beretning og indkomne forslag i grupper og i plenum


Første del er et medlemsforedrag v. Rikke Yde som handler om "Markante forældre" kl. 15.45-19.00


Titlen på dette års foredrag er ”Markante forældre – handler i kærlighed”. Et foredrag, der handler om, hvordan pædagoger og lærere kan optimere samarbejdet med forældre, der markerer sig langt ind i daginstitutionens/skolens hverdag. Oplægsholderen er Rikke Yde Torndrup, psykolog og forfatter.

Nogle forældre engagerer sig så meget, at lærere og pædagoger bliver modarbejdet og kritiseret. Samarbejdet går i hårdknude, og det går ud over børnene.

Hvem er de markante forældre? Hvad driver dem så hårdt frem? Hvilke konsekvenser har deres adfærd for børnene og deres udvikling? Og hvordan kan lærere og pædagoger håndtere forældre med store krav og stærke følelser på en konstruktiv og professionel måde – også når der er konflikt i luften?


Anden del er formøde til Repræsentantskabet m. præsentation af kandidater til formand- og næstformandsposten 18.00-21.00.

Repræsentantskabet er Frie Skolers Lærerforenings højeste myndighed. Det er på repræsentantskabsmødet i Nyborg, at foreningens politik, økonomi og strategi besluttes af de valgte repræsentanter.

På formødet drøfter de valgte repræsentanter og andre interesserede den skriftlige beretning (som trykkes i Frie Skoler), indkomne forslag, budget og regnskaber.

Repræsentanter for skolerne er tillidsrepræsentanten, TR-suppleanten (på skoler med mere end 20 medlemmer) og en 3. repræsentant (på skoler med mere end 40 medlemmer). Kredsen er repræsenteret af 6 kredsrepræsentanter og kredsbestyrelsen.

Formødet er obligatorisk for de tilmeldte repræsentanter.

Vi håber naturligvis, at andre end de valgte repræsentanter har lyst til at deltage i mødet og debatten om den skriftlige beretning og de indkomne forslag.

Vi opfordrer jer til at køre sammen – deltagerliste sendes direkte pr. mail til alle tilmeldte efter sidste tilmeldingsfrist.

Det er en god idé at have udprintet, udfyldt og underskrevet en kørselsblanket inden ankomst (findes også på hjemmesiden under økonomi). Denne afleveres til Pernille, hvorefter pengene udbetales af sekretariatet.

På gensyn

Kredsbestyrelsen

 

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >