OPGAVER OG ROLLE: Arbejdsmiljørepræsentantens opgaver og rolle – værktøjer og metode

Et godt samarbejde er nøglen til at skabe et sundt arbejdsmiljø på skolen. Som arbejdsmiljørepræsentant handler din rolle først og fremmest om at arbejde tæt sammen med skolens ledelse om arbejdsmiljøet. Når I får opbygget en god relation i arbejdsmiljøorganisationen, er I godt rustet til at skabe positive forandringer.

På efteruddannelsesdagen får du en række praktiske værktøjer og metoder, som kan styrke samarbejdet med ledelsen og gøre det nemmere at arbejde med arbejdsmiljøet i hverdagen.

Vi kommer også ind på nye regler og bekendtgørelser, og hvordan de påvirker jeres opgaver og samarbejde. Målet er at give dig inspiration og støtte til at bruge reglerne aktivt i udviklingen af arbejdsmiljøet på skolen.

Dagen byder blandt andet på:

  • Ideer til, hvordan du kan samarbejde med ledelsen og tillidsrepræsentanten
  • Indsigt i regler og bestemmelser, som beskriver opgaverne med arbejdsmiljøet på skolen.
  • Værktøjer til at arbejde forebyggende både i forhold til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
  • Aktuelle nyheder og ændringer, der er relevante for arbejdsmiljørepræsentanter på frie skoler.

Dagen vil veksle mellem oplæg, øvelser og gruppearbejde. Du får også mulighed for at sparre med andre arbejdsmiljørepræsentanter og dele erfaringer.

Undervisere:

Konsulenter fra Frie Skolers Lærerforening

Målgruppe og praktiske oplysninger:

  • Dagen er forbeholdt arbejdsmiljørepræsentanter, som er medlem af Frie Skolers Lærerforening
  • Dagen henvender sig til arbejdsmiljørepræsentanter, som har taget den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.

Du kan finde alle foreningens tilbud om efteruddannelse til arbejdsmiljørepræsentanten på fsl.dk/uddannelse.

Information om arrangementet

Dato og tid Tirsdag d. 24. marts 2026 kl. 09:30 til 16:00

Tilmeldingsfrist Lørdag d. 21. februar 2026 kl. 09:00

Sted Scandic Kolding
Kokholm 2
6000 Kolding

Arrangør

Frie Skolers Lærerforening (Helle)
Tlf. +45 87469110
hps@fsl.dk

Hop til start tilmelding