Træf for kredsens tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter
Program - Dag 1 - 28. januar (OBS arbejdsmiljørepræsentanter fra kl.14)
Fra 9.00 Morgenkaffe
9.30 Velkomst og introduktion
10.00 Efteruddannelsesmodul for tillidsrepræsentanter med ekstern oplægsholder
Bliv trænet i at tage temperaturen på skolens økonomi, find ud af hvad du kan uddrage af nøgletal og regnskabsoplysninger og lær at spotte de oplysninger, der er vigtige.
Indsigten i skolens økonomiske situation vil du kunne bruge aktivt i dit arbejde som tillidsrepræsentant, blandt andet i forbindelse med lønforhandlinger og drøftelser med ledelsen om balancen mellem opgaver og ressourcer.
Revisor Mette Hjorth Bunch har stor erfaring med frie skoler og deres økonomi - og hun vil hjælpe dig med at knække regnskaberne.
NB: Man skal medbringe en PC (ikke tablet)
13.00 Frokost
14.00 Oplæg ved Mads Herschend - Trivsel og arbejdsglæde
Foredrag om psykologisk tryghed, samarbejde og kollegaskab giver jer konkrete værktøjer til at skabe gode arbejdsrelationer og kollegial samspil, der fører til bedre resultater.
Mads Herschend er adfærdsmekaniker, foredragsholder, igangværende forfatter og ekspert inden for psykologisk tryghed bl.a. med fokus på samarbejde, konflikthåndtering, vaner og forandringer.
16.00 Netværk for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter
Middag, "underholdning" og socialt samvær.
Program - Dag 2 - 29. januar (for både tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter)
9.00 Oplæg om "Høje følelsesmæssige krav"
Lærernes arbejde med eleverne stiller høje krav til indlevelsesevne, evne til at rumme andres følelser og skjule egne følelser. I løbet af en arbejdsdag skal du og dine kolleger tilpasse din kommunikation og adfærd i forhold til, hvad der kræves i forhold til forskellige elever og situationer. Ud over de faglige og personlige ressourcer er arbejdsmiljøet på skolen afgørende for jeres overskud i hverdagen. Hvad er et godt arbejdsmiljø og hvad skal du gøre for at skabe et godt arbejdsmiljø, så de høje følelsesmæssige krav, som følger med jobbet, ikke påvirker dit og dine kollegers helbred? Konsulenter i Frie Skolers Lærerforening vil facilitere dialogen om de høje følelsesmæssige krav og arbejdsmiljøet på skolen.
12.00 Frokost
13.00 Politisk oplæg ved foreningens formand, Morten Secher
14.30 Møde med tillidsvalgte på egen skole – hvad gør vi nu?
15.30 Afslutning
Mange hilsner
Kredsbestyrelsen i kreds 2 , Frie Skolers Lærerforening
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 28. januar 2026 kl. 09:30 til torsdag d. 29. januar 2026 kl. 16:00
Tilmeldingsfrist Mandag d. 19. januar 2026 kl. 23:25
Sted
Odder Park Hotel
Torvald Køhlsvej 25
8300 Odder
Arrangør
Kreds 2 i Frie Skolers Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening
Tlf. +45 27 20 87 37
rikke.friis@fsl.dk
Indlæser