Frie Skolers Lærerforenings årlige kursus for børnehaveklasseledere 2026
Målgruppe
Børnehaveklasseledere i Frie Skolers Lærerforening.
Beskrivelse
Tag med på dette kursus, som er særligt målrettet dig, der arbejder som børnehaveklasseleder. Indholdet er en blanding af spændende foredrag, god mad, sociale arrangementer og så årsmødet, som vil blive afholdt torsdag aften efter middagen.
Workshop torsdag: Stomp i musikundervisningen
Torsdagen starter vi med workshop med Christine Dueholm Jessen, hvor vi skal spille stomp og lave bodypercussion med remser og sang.
Arrangementerne og rytmerne egner sig til indskolingen, og du kan bruge det i din egen undervisning. Det bliver sjovt og swingende, og alle kan være med.
Vi spiller blandt andet på baljer, spande, stokke, pudseklodser, metaldåser og shakere.
Underviser: Christine Dueholm Jessen
trommeslager, stomp- og rytmikinstruktør. Christine er uddannet musiker/musiklærer fra Rytmisk Musikkonservatorium i 1999. Har udgivet tre undervisningsbøger på forlaget Dansk Sang.
Foredrag fredag: Klar til at knække læsekoden
På dette kursus erfarer du, hvordan det kan lade sig gøre at give alle børn i klassen forudsætninger for at knække læsekoden med succes, gennem et struktureret arbejde med sproglig opmærksomhed i førlæsningsfasen.
· Metoden du lærer om på kurset, bygger på principper fra ”Bornholmerundersøgelsen” (J. Frost og A. Lønnegaard) og ”Københavnerundersøgelsen” (C. Elbro).
· Du vil få en kort gennemgang af hvert af forløbene fra bogen ’Klar til at knække læsekoden, 10 faglige forløb, der får alle med’, krydret med praktiske eksempler.
· Kurset vil blive holdt i en levende tone med fokus på praksis, så du kan gå direkte hjem og arbejde med før-læsnings-sprogligopmærksomhed.
Forfatter til ’Klar til at knække læsekoden, 10 faglige forløb der får alle med’. Jens Molzen er desuden børnehaveklasseleder (igennem 25 år), pædagog og afspændingspædagog.
- 13.00: Ankomst, indkvartering og sandwich/kaffe/kage i caféen
- 14.00: Velkomst i Salen
- 14.15-16.30: Workshop - Stomp v/ Christine Dueholm
- 18.00: Middag
- 19.30: Årsmøde
- 08.00: Morgenmad
- 09.00: Morgensang
- 09.15-12.15: Klar til at knække læsekoden v/ Jens Molzen
- 12.15: Tak for nu og evaluering (online)
- 12.30: Frokost og afrejse
- Beretning v/ formand for udvalget, Hanne Mortensen
- Valg til børnehaveklasselederudvalget.
- Valg af to suppleanter.
- Aktuelt fra Frie Skolers Lærerforening v/næstformand Karen Pedersen
- Socialt samvær og natmad
Udvalgets medlemmer kan ses her.
Praktiske oplysninger
- Der er plads til 56 deltagere, som fordeles efter tidspunkt for tilmelding.
Der oprettes venteliste - så husk afbud, hvis du er forhindret i at deltage i kurset.
Så kan en anden få glæde af pladsen - Frie Skolers Lærerforening dækker opholds- og rejseudgifter
- Skolen kan bevillige dig deltagelse i kurset. Tiden for deltagelse i kurset indregnes i så fald i din arbejdstid. Alternativet er, at du anmoder skolen om tjenestefrihed ved, at din tjeneste på kursusdagene bliver omlagt.
Frie Skolers Lærerforening dækker ikke nødvendige vikarudgifter - Hvis du har emner, du ønsker belyst under formandens orientering, kan du skrive det på bekræftelsessiden ved tilmeldingen i rubrikken Andet
- Ligeså ønsker vi, at du tager stilling til om du vil have en sandwich torsdag ved ankomst, samt frokost eller sandwich-to-go om fredagen. Du får valgmulighederne, når du tilmelder dig.
Der er kaffe og kage til alle mellem kl. 13-14 på ankomstdagen
Rejseudgifter
Frie Skolers Lærerforening har ibrugtaget nyt elektronisk system for refusion af medlemmers kørsel forbundet med kursusdeltagelse. Hvad betyder det for dig?
- Du skal blot afvente en mail fra Frie Skolers Lærerforening om, at der ligger en afregning klar til dig, til elektronisk udfyldelse, via Mit FSL.
- Du skal gemme de bilag/boner du måtte have, til brug for den elektroniske afregning, du senere skal udfylde. Skal du over broen hjem eller med toget, skal du afvente at udfylde afregningen.
På gensyn - vi glæder os til at se dig
Børnehaveklasselederudvalget og
Vivian Holm Witt, Hovedbestyrelsen
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 5. marts 2026 kl. 13:00 til fredag d. 6. marts 2026 kl. 13:00
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 21. januar 2026 kl. 23:55
Sted
Hornstrup Kursuscenter
Kirkebyvej 33
7100 Vejle
Arrangør
Frie Skolers Lærerforening
Tlf. +45 87469110
kursus@fsl.dk
Indlæser