Frie Skolers Lærerforening

Indlæser

Stop stress på forhånd, og når den alligevel rammer


Dato og tid

Torsdag d. 2. november 2017 kl. 09:30 til 16:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 28. september 2017 kl. 23:55

Sted

Scandic Hotel Roskilde
Ved Ringen 2
4000 Roskilde
Denmark

Arrangør

Frie Skolers Lærerforening
+45 87469110
fsl@fsl.dk

Langvarig stress kan medføre sygdom. De fleste kender de mest almindelige symptomer på stress. Og rigtig mange kan fortælle om egne eller andres oplevelser med stress eller sygefravær på grund af stress. 

Alligevel er arbejdet med at forebygge stress en af de største udfordringer for skolens leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant. For slet ikke at tale om den udfordring, der opstår, hvis en lærer bliver sygemeldt med stress. 

Frie Skolers Lærerforening (FSL) og skoleforeningerne gør endnu et forsøg på at finde den formel, der stopper stress.

Vi har derfor inviteret Malene Friis Andersen, som er selvstændig organisationspsykolog og forsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Hun vil vise, hvordan I forebygger og håndterer stress.

Når Malene Friis Andersen bliver spurgt, hvorfor vi får stress, foreslår hun, at vi kigger nærmere på det moderne videns- og relationsarbejde, som kræves af os alle i dag. For når der er en tæt sammenhæng mellem måden, vi udfører vores opgaver på, og vores identitet, bliver vi sårbare over for udfordringer i arbejdsmiljøet, og vi kan blive presset af arbejdet. Derfor har vi i endnu højere grad brug for at løse stress i fællesskab.

På temadagen tager vi udgangspunkt i en stresstrappe, som Malene Friis Andersen har været med til at udvikle. Stresstrappen beskriver stress i fem forskellige faser, og Malene Friis Andersen viser, hvordan både ledere og tillidsvalgte kan bruge trappen. Vi drøfter, hvordan ledere og tillidsvalgte kan tilpasse deres handlinger og deres samarbejde alt efter, hvor teamet og de enkelte medarbejdere er på stresstrappen. Desuden sætter vi fokus på, hvordan og hvorfor det er vigtigt at skelne mellem stress og travlhed.

Når stressen rammer, er det vigtigt, at man blander sig. Men hvem blander sig på arbejdspladsen og hvordan? En god samtale er en forudsætning for at undgå sygefravær. Malene Friis Andersen giver sit bud på samtalens indhold. Derudover får deltagerne også konkrete redskaber til at få en stresssygemeldt kollega tilbage til arbejdet.

Temadagen giver ny viden og nye ideer til jeres forebyggende arbejde på skolen.

Selve dagen afvikles med oplæg, refleksionsøvelser og opgaver, som skolerne løser undervejs. Deltagerne får desuden konkrete værktøjer med hjem, som de kan anvende på arbejdspladsen.

Underviser
Malene Friis Andersen er forsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og selvstændig organisationspsykolog. Hun er ekspert i psykosocialt arbejdsmiljø og har skrevet flere bøger og videnskabelige artikler om stress. I sin seneste bog har hun fokus på arbejdspladsens og ledelsens håndtering af stress. 

Se invitation

Find vej til arrangementet

Kontaktinformationer til arrangør

Frie Skolers Lærerforening
+45 87469110
fsl@fsl.dk