Indlæser
Efterskoletræf 2020 Aflyst
Dato og tid
Torsdag d. 12. november 2020 kl. 14:30 til fredag d. 13. november 2020 kl. 13:00
Tilmeldingsfrist
Torsdag d. 1. oktober 2020 kl. 00:00
Sted
Hornstrup Kursuscenter,
Kirkebyvej 33,
7100 Vejle
Hornstrup Kursuscenter
Kirkebyvej 33
7100 Vejle
Efterskoletræf 2020 Aflyst
Arrangementsbeskrivelse
Velkommen
Du inviteres hermed til et spændende efterskoletræf i fantastiske omgivelser. Vi har naturligvis sørget for, at arrangementet følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer, og vi skal bo på dejlige enkeltmandsværelser. Vi vil også blive forkælet med lækker mad og god service.
Står du tidligt op, er der mulighed for en morgentur i den nærliggende Grejsdal.
Der er således lagt op til et par hyggelige dage i selskab med kolleger fra landets efterskoler.
Bråby Konsulenterne
Vi får besøg af to konsulenter fra Konsulenthuset Bråby. I det aktuelle foredrag tages afsæt i unges fællesskaber…..med pædagogisk, psykologisk og praktisk perspektiv…. Det handler om kommunikation og samarbejde. Konsulenthuset Bråby har oparbejdet en stor teoretisk og praktisk viden om arbejdet med børn og unge med særlige udfordringer.
Formålet med Konsulenthuset er at få formidlet denne viden og disse erfaringer til alle, der arbejder professionelt med børn og unge. Gennem foredrag formidles værktøjer, som kombinerer teorierne med hverdagens virkelighed.
Fokus på Hviletidsreglerne på efterskolerne
Efterskolejobbet skal gerne være for lærere i alle livsfaser, og lærere på efterskoler skal også kunne være lærere i mange år. Jørn Rasmussen fra Frie Skolers Lærerforenings sekretariat vil gennemgå lovgivningen, der er lavet for at beskytte den ansatte og understøtte et godt arbejdsliv.
Fællessang på efterskolerne
Når mennesker synger sammen, dannes en unik energi og fællesskabsfølelse, der rækker udover den enkelte. Glæden stiger og modstanden falder. Vi skal synge sammen og på en lille times tid nærme os det forjættede land.
Lene Henriksen er kor- og musiklærer på Levring Efterskole.
Debat mellem Uffe og Torben
Torsdag aften har vi endnu engang inviteret Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening og Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskoleforeningen til en uformel debat om de to foreningers samarbejdsflader. Det glæder vi os rigtig meget til.
Tilmeldingsfrist:
Fredag den 11. sep. 2020
Det er gratis at deltage i arrangementet, men du skal betale 400 kr. som depositum ved tilmeldingen. Depositum tilbagebetales efter kurset.
Du skal selv dække udgifter til transport samt eventuelle ekstra drikkevarer.
Indkvartering sker på enkeltværelse.
Mange hilsner og vel mødt fra udvalget ved:
Vibeke Boström (Bork Havn Efterskole)
Randi Nielsen Søgaard (Flemming Efterskole) og
Finn Trond Hansen (Kongeådalens Efterskole)
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >