
Indlæser
Tirsdag d. 10. november 2020 kl. 16:30 til 20:00
Onsdag d. 4. november 2020 kl. 12:00
Hotel Sidesporet,
Ahlgade 1 B,
4300 Holbæk
Hotel Sidesporet
Ahlgade 1 B
4300 Holbæk
Tid: Tirsdag den 10. november kl. 16.30-20.00 inkl. middag.
Sted: Hotel Sidesporet, Ahlgade 1B, 4300 Holbæk
På Medlemsarrangementet får du indblik i hvordan digitaliseringen, med smartphones, bærbare pc’er og tablets med videre, udfordrer både din egen og kollegernes trivsel, og gør, at I kan arbejde grænseløst. Men du får også viden, observationsredskaber og håndgribelige råd til at skærme dig mod den grænseoverskridende digitalisering.
Som deltager får du:
- Viden om, hvordan konstant tilgængelighed kan stresse både psyke og krop
- Inspiration til, hvordan du og kollegerne kan udvikle sunde digitale arbejdsvaner
- Redskaber til at kortlægge din egen digitale tilværelse
- En dialogmodel med fokus på tilgængelighed for kolleger, elever og forældre efter alm. arbejdstid
- Hjælp til at tage ansvar for at udvikle sunde digitale arbejdsvaner, uden at du behøver vende tilbage til stentavler og papir
- Inspiration til at lave en handleplan, som gør det muligt for dig og dine kolleger at holde fri, når du har fri fra arbejdet
Arrangementet er informerende og inddragende
Kasper Kiilerich, som er lærer på Brejning Efterskole, har en efteruddannelse i pædagogisk psykologi og har specialiseret sig i arbejdsrelateret brug af teknologi. Til arrangementet formidler han viden målrettet lærere, og der veksles mellem konkrete eksempler, psykologisk teori og deltagerøvelser.
Vi kommer derfor til at tale, som kolleger, om både gode og dårlige digitale arbejdsvaner. Og samtidig holde fokus på at genkende og handle, hvis lærerværelset er ved at udvikle uheldige normer for tilgængelighed.
Med venlig hilsen
Lykke Svarre, Kredsformand i Kreds 8
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >